Tal viser, hvordan det er - ikke hvorfor. Her har vi samlet, hvad forskning og officielle rapporter siger om årsagerne. Det er sjældent sort-hvidt: krig og flugt, psykisk sygdom, sprog, uddannelse, boligområde, diskrimination og økonomi spiller alle ind. Under de fleste emner står også det, forklaringerne ikke kan forklare.
Antallet af indvandrere fra et land stiger ofte, mens der er krig i landet, eller lige efter. Det ses i tallene.
Linjen viser antal indvandrere fra landet, der bor i Danmark 1. januar. Grå felter er krige.
Kilde: Antal: Danmarks Statistik, tabel FOLK2. Krigsår: Den Store Danske (lex.dk). Tallet viser, hvor mange der bor her - ikke hvor mange der kom det enkelte år.
Antallet af indvandrere fra Syrien i Danmark steg fra 2.040 i 2010 til 33.616 i 2017. Borgerkrigen begyndte i 2011.
Forbehold: Danmark begyndte ikke krigen. Folketinget vedtog i 2016 at deltage i kampen mod ISIL i Syrien.
Danmarks Statistik, tabel FOLK2 (antal). Den Store Danske: Borgerkrigen i Syrien (krigsår). Læst i kilden
Antallet af indvandrere fra Bosnien steg fra 96 i 1995 til 18.042 i 2000. Næsten alle kom i forbindelse med krigen 1992-1995 og blev registreret i tallene i årene efter.
Forbehold: Tallene er opgjort 1. januar 1995 og 1. januar 2000.
Danmarks Statistik, tabel FOLK2. Den Store Danske: Jugoslaviens sammenbrud. Læst i kilden
I 1985 boede der 945 indvandrere fra Iran og 246 fra Libanon i Danmark. I 1990 var det 8.156 og 7.094. Det var årene med Iran-Irak-krigen og borgerkrigen i Libanon.
Forbehold: Danmark deltog ikke i nogen af de to krige. Danmarks Statistik skønner, at 50-60 % af dem fra Libanon er statsløse palæstinensere (Indvandrere i Danmark 2024, s. 116).
Danmarks Statistik, tabel FOLK2. Den Store Danske: Den Iransk-Irakiske Krig og Den Libanesiske Borgerkrig. Læst i kilden
To ud af tre af verdens flygtninge opholder sig i et naboland til deres hjemland. 73 % bor i lav- og mellemindkomstlande.
Forbehold: Tal for hele verden ved udgangen af 2024. Rapporten er læst i en kopi, fordi UNHCR's egen side ikke kunne åbnes.
UNHCR: Global Trends - Forced Displacement in 2024, s. 2. Læst i kilden
Krigsudredningen konkluderede i 2019, at Danmarks deltagelse i Kosovo, Afghanistan og Irak generelt afspejlede viljen til at imødekomme USA's ønsker. Den byggede kun i mindre grad på langsigtede analyser. Udredningen skriver samtidig, at der ikke var direkte pres fra USA.
Forbehold: Kun pressearket er læst. Udredningen ser på beslutningerne, ikke på følgerne. Den siger intet om flygtninge.
Krigsudredningen, Københavns Universitet (2019), presseark. Læst i udgiverens egen omtale
Flygtninge har oftere psykisk sygdom end andre, og mange får først hjælp efter mange år. Det rammer både deres arbejdsliv og deres børn.
For psykose blandt unge mænd er risikoen op til 3 gange så høj. 1,0 betyder samme risiko. 2,0 betyder dobbelt så høj. Tallene er fra to forskellige studier, der måler forskellige ting i forskellige perioder. I studiet af psykose var risikoen næsten lige så høj for andre indvandrere (2,4) og for efterkommere (2,2).
Mænd, der er kommet som flygtninge, har dobbelt så høj risiko for at få kontakt med psykiatrien som danske mænd. For kvinder er risikoen 1,5 gange så høj.
Forbehold: 29.139 flygtninge med ophold 1993-1999, fulgt til 2003. Måler dem, der er blevet behandlet på sygehus - ikke hvor mange der er syge.
Norredam, Garcia-Lopez, Keiding og Krasnik, Københavns Universitet (Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 2009). Kun resuméet er læst
Kun godt 9 % af flygtningene har fået en diagnose for traumer. Skøn siger, at 30-50 % af voksne flygtninge har dem. Rigsrevisionen mener, at forskellen kan skyldes, at de ikke bliver opdaget.
Forbehold: Skønnet på 30-50 % er fra 2013. Rigsrevisionen skriver selv, at der er betydelige metodiske vanskeligheder ved at måle det. Der findes ikke en dansk undersøgelse, der har målt det præcist.
Rigsrevisionen, beretning 6/2018, s. 4. Læst i kilden
Mange flygtninge har boet i Danmark i 10-15 år, før de bliver henvist til behandling for traumer. I 2018 var ventetiden op til to år hos de private behandlingssteder i hovedstaden.
Forbehold: Tal fra 2016-2018. De syv regionale tilbud behandlede inden for fire uger; de private tilbud tog ca. en tredjedel af patienterne. Vi har ikke fundet nyere ventetider.
Rigsrevisionen, beretning 6/2018, s. 1 og 32. Læst i kilden
Over 90 % af flygtningene er uden arbejde, når de bliver henvist til behandling for traumer. Det viser forskning fra Region Hovedstaden (2016), som Rigsrevisionen gengiver. Flygtninge med en traumediagnose arbejder godt 4 uger om året. For flygtninge uden er det knap 10 uger.
Forbehold: Tallene viser en sammenhæng. De viser ikke, hvor meget af den lave beskæftigelse der skyldes traumerne.
Rigsrevisionen, beretning 6/2018, s. 3. Læst i kilden
Børn af flygtninge, hvor far eller mor har PTSD, har ca. 50 % højere risiko for selv at få kontakt med psykiatrien end børn af flygtninge uden en psykiatrisk diagnose.
Forbehold: 51.793 børn af flygtninge. Sammenlignet med børn af flygtninge uden psykiatrisk diagnose, ikke med danske børn. Viser højere risiko - ikke hvordan det sker.
Back Nielsen m.fl. (The Lancet Public Health, 2019). Kun resuméet er læst
Børn af forældre, der er behandlet for tortur- og krigstraumer, klarer sig dårligere i de nationale test i 2.-8. klasse, og de mangler langt oftere en test.
Forbehold: Forældrene er dem, der er henvist til specialklinik, altså de hårdest ramte.
Bager, Laursen, Skipper og Agerbo, Aarhus Universitet (European Journal of Public Health, 2021). Kun resuméet er læst
3,5 % af flygtningebørn har haft kontakt med psykiatrien, mod 7,7 % af børn født i Danmark. Forskerne tolker det som, at flygtningebørn har sværere ved at få hjælp - ikke at de er raskere.
Forbehold: 24.427 flygtningebørn, 1996-2012. Studiet måler kontakt, ikke behov - så tolkningen er forskernes.
Barghadouch m.fl. (Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology, 2016). Kun resuméet er læst
Nogle flygtninge ventede over to år på svar om asyl. De havde 46 % højere risiko for en psykiatrisk diagnose end dem, der ventede under et halvt år.
Forbehold: Sammenligner flygtninge med hinanden. En sammenhæng, ikke en bevist årsag.
Hvidtfeldt, Petersen og Norredam, Københavns Universitet (International Journal of Epidemiology, 2020). Kun resuméet er læst
Der er ikke én forklaring. Forskningen peger på flere ting, der virker samtidig - nogle handler om dem, der kommer, andre om det samfund, de møder.
Andel i arbejde blandt indvandrere på 25-64 år fra MENAPT-9, efter hvor længe de har boet her. Vores egen beregning på tal fra Danmarks Statistik (tabel RAS206).
Beskæftigelsen er lavere for dem, der har været her længst. Det kan hænge sammen med, at de er ældre og kom på et andet tidspunkt - grafen viser ikke de samme personer over tid.
I et forsøg med opdigtede jobansøgninger skulle ansøgere med mellemøstligt navn sende 52 % flere ansøgninger for at blive kaldt til lige så mange samtaler. Mænd blev ramt hårdest: 88 % flere mod 24 % for kvinder.
Forbehold: Ca. 400 stillinger med to ansøgninger til hver. Måler, hvem der blev kaldt til samtale, ikke hvem der fik jobbet. Ansøgerne var opdigtede og havde dansk uddannelse og fejlfrit dansk, så forsøget siger ikke noget om nyankomne. Vi har ikke selv kunnet læse originalartiklen.
Dahl og Krog, Københavns Universitet (European Sociological Review, 2018). Tallene er gengivet af Institut for Menneskerettigheder, s. 10-11. Læst i anden rapports gengivelse
Kvinder med mellemøstligt navn og tørklæde på billedet skulle sende 60 % flere ansøgninger end kvinder med dansk navn. Uden tørklæde var forskellen 18 %.
Forbehold: 1.350 stillingsopslag i 2017, kun kvinder og ingen akademiske job. Studiet viser ikke, om fravalget var ulovligt. Vi har ikke selv kunnet læse afhandlingen.
Malte Dahl, ph.d.-afhandling, Københavns Universitet (2019). Gengivet af Institut for Menneskerettigheder, s. 5 og 8-10. Læst i anden rapports gengivelse
Forskere fra Aarhus Universitet fandt, at der skulle 10 ansøgninger til for at få tre samtaler med et dansk navn. Med et mellemøstligt navn skulle der 15 til. Der var ingen forskel på offentlige og private arbejdsgivere.
Forbehold: Forskerne skriver selv, at studiet kun viser, at der er en forskel - ikke hvad den skyldes. 888 ansøgninger til 222 job. Vi har kun læst universitetets omtale.
Villadsen og Wulff, Aarhus Universitet (Academy of Management Discoveries, 2018). Læst i udgiverens egen omtale
Det betyder meget, hvorfor man kom. Ti år efter ankomsten var 42,5 % af flygtningene i arbejde, mod 70,5 % af dem, der kom for at arbejde. Flygtninge har ikke valgt Danmark på grund af et job.
Forbehold: Gælder personer, der kom 1997-2011. De fleste, der kommer for at arbejde, rejser igen, så dem, der er tilbage efter ti år, er en udvalgt gruppe.
Schultz-Nielsen, Rockwool Fondens Forskningsenhed (2016), tabel 9. Læst i kilden
Blandt 25-64-årige indvandrere med asyl som opholdsgrundlag har 9 % en lang videregående uddannelse. Blandt dem, der kom for at arbejde, er det 44 %.
Forbehold: Tal for 2024. Det er højeste fuldførte uddannelse, uanset om den er taget i Danmark eller i udlandet. Ukrainere på særlov tæller med under asyl.
Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025, s. 8. Læst i kilden
Halvdelen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse siger selv, at de har problemer med dansk.
Forbehold: Egen vurdering i en spørgeundersøgelse. Gælder alle ikke-vestlige, ikke kun MENAPT.
Udlændinge- og Integrationsministeriet: Integrationsbarometeret, august 2024, s. 1. Læst i kilden
Blandt indvandrere, der kom 1997-2011, er mænd med børn under to år oftere i arbejde (+6 procentpoint). Kvinder med børn under to år er sjældnere i arbejde (-6).
Forbehold: Det er en sammenhæng, ikke en påvist årsag.
Schultz-Nielsen, Rockwool Fondens Forskningsenhed (2016), s. 41. Læst i kilden
Et ekstra års ventetid på svar om asyl sænker den senere beskæftigelse med 3,2 procentpoint.
Forbehold: Tabet skyldes mest selve forsinkelsen. Vi har ikke kunnet bekræfte et solidt dansk tal for, hvor mange flygtninge der har PTSD.
Hvidtfeldt, Schultz-Nielsen, Tekin og Fosgerau (PLoS ONE, 2018). Læst i kilden
Mange flygtninge har oplevet krig, tortur eller flugt. Rigsrevisionen har vist, at flygtninge med en traumediagnose arbejder under halvt så mange timer som flygtninge uden: godt 4 uger mod knap 10 ugers fuldtidsarbejde på et år (2016).
Forbehold: Hvor mange der har traumer, er usikkert. Et ældre skøn siger 30-50 % af flygtninge. Men Rigsrevisionen skriver selv, at skønnet har betydelige metodiske vanskeligheder.
Rigsrevisionen, beretning 6/2018 om forløbet for flygtninge med traumer, PDF s. 8 og 10-11 (trykt s. 1 og 3-4). Læst i kilden
Mange job bliver besat gennem bekendte. Blandt ikke-vestlige indvandrere i arbejde fik 34 % deres første job i Danmark gennem personligt netværk, og kun 8 % ved at svare på en jobannonce. Uden netværk er vejen længere.
Forbehold: Spørgeskema blandt 723 personer, der allerede er i arbejde. Det viser, hvordan man får job - ikke hvor mange der mangler netværk.
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Medborgerskabsundersøgelsen 2018 Læst i kilden
Ét studie fandt, at traditionelle holdninger til kønsroller hænger sammen med lavere beskæftigelse, både for indvandrerkvinder og danske kvinder. Studiet fandt også, at de holdninger er mere udbredte blandt indvandrere. Hvor religiøs man er, så derimod ikke ud til at betyde noget.
Forbehold: Ét arbejdspapir med spørgeskemadata fra 2006 blandt 18-45-årige fra Iran, Pakistan og Tyrkiet samt danskere. Holdninger kan have ændret sig siden.
Deding og Jakobsen, SFI Working Paper 08:2008 Læst i kilden
Det følger i høj grad af, hvor mange der er i arbejde. Men to ting er undersøgt for sig: førtidspension og effekten af at sætte ydelserne ned.
Andelen af 50-årige ikke-vestlige indvandrere på førtidspension er faldet fra 24 % i 2012 til 15 % i 2024. For danskfødte er den faldet fra 8 til 7 %.
Forbehold: Gælder 50-årige. Andelen på førtidspension blandt alle 16-64-årige stiger alligevel i vores egen graf - det kan hænge sammen med, at gruppen er blevet ældre.
Arendt og Ingólfsdóttir, ROCKWOOL Fonden, november 2025, s. 5. Læst i kilden
Da starthjælpen i 2002 satte ydelsen ned med ca. 40 %, steg beskæftigelsen blandt de berørte fra 10 til 19 % det første år. Efter ca. fem år var effekten væk.
Forbehold: Samme studier finder bivirkninger: gifte kvinder trak sig ud af arbejdsmarkedet, og kriminaliteten steg i de berørte familier.
Arendt, Dustmann og Ku (Oxford Review of Economic Policy, 2022), s. 548-549. Læst i kilden
Efter 2016 blev nyankomne sendt hurtigere ud på virksomheder. Andelen af mænd med noget arbejde steg 10 procentpoint efter et år. For kvinder var der ingen effekt. Et andet studie af tidligere ankomne fandt, at tidlig virksomhedstræning gav dårligere resultater i danskprøven.
Forbehold: Kun målt på kort sigt. Forskerne kalder selv langtidseffekten usikker.
Arendt, Dustmann og Ku (2022), s. 546-547. Læst i kilden
Kilder: [1]
Alder og opvækstvilkår forklarer en del af forskellen. Men Danmarks Statistik skriver selv, at de ikke forklarer det hele.
| Dansk oprindelse | Indvandrere, ikke-vestlige | Efterkommere, ikke-vestlige | |
|---|---|---|---|
| Rå tal | 89 | 156 | 328 |
| Korrigeret for alder | 91 | 144 | 241 |
| Alder + egen socioøkonomisk status | 93 | 129 | 239 |
| Alder + familiens uddannelse | 92 | 126 | 201 |
| Alder + familiens indkomst | 93 | 124 | 214 |
Mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande har et kriminalitetsindeks på 328, når gennemsnittet for alle mænd er 100. Tager man højde for alder og familiens højeste uddannelse, falder det til 201.
Forbehold: Tal for 2023. Der korrigeres for én ting ad gangen. Indekset bygger på domme inkl. færdselsloven og er et relativt mål - det siger ikke, hvor mange der dømmes. Egen socioøkonomisk status ændrer næsten intet (239).
Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2024, tabel 6.5 og 6.7. Læst i kilden
Da starthjælpen sænkede flygtningefamiliers indkomst, fik flere af deres teenagere en dom inden for fem år. Andelen steg fra 16 til 28 %.
Forbehold: Gælder flygtninge, der fik ophold omkring 2002, og deres børn på 14-18 år.
Flygtningefamilier blev i 1986-1998 fordelt næsten tilfældigt på kommuner. Drenge, der kom til at vokse op i en kommune med mange dømte unge, især for vold, blev selv oftere dømt senere i livet. Forskerne peger på omgangskredsen som forklaring.
Forbehold: Gælder flygtningebørn ankommet 1986-1998, og kun drenge. Målt på kommuner, ikke boligområder. Andre mål for kommunens kriminalitet gav ingen effekt.
Damm og Dustmann, American Economic Review 2014 Læst i kilden
11 % af sigtelserne mod personer med dansk oprindelse ender uden dom. For indvandrere er det 14 % og for efterkommere 16 %, også når man tager højde for bl.a. alder og type af kriminalitet.
Forbehold: Sigtelser 2009-2019. Rapporten skriver selv, at det ikke kan afgøres endeligt, om det skyldes forskelsbehandling. Forskellen er på 3-5 procentpoint og kan ikke forklare de store forskelle i domme.
Institut for Menneskerettigheder: Etnisk profilering (2022), s. 3, 10 og 12. Læst i kilden
Justitsministeriet skriver, at efterkommere fra ikke-vestlige lande er markant mindre kriminelt belastede i dag end tidligere. Grunden er, at en mindre andel bliver dømt efter straffeloven.
Forbehold: Antallet af dømte er steget, fordi gruppen er blevet større.
Justitsministeriets Forskningsenhed: Kriminalitet og herkomst 2023 (april 2025). Læst i kilden
Kilder: [1]
Mange bor samlet i almene boligområder med store sociale problemer. Men staten samlede dem ikke - den spredte dem. Og forskningen er ikke enig om, hvor meget selve området betyder.
13.489 beboere i alt: Tåstrupgård, Sundparken, Bispehaven, Gellerupparken/Toveshøj og Vollsmose. Områderne er udvalgt til listen, netop fordi de har disse tal. De viser derfor ikke, hvordan det ser ud for gruppen som helhed.
Kilde: Social- og Boligministeriet: Liste over parallelsamfund pr. 1. december 2025.
Hver fjerde beboer i en almen bolig har ikke-vestlig oprindelse. I resten af befolkningen er det 6,6 %. 43 % af alle ikke-vestlige efterkommere bor alment.
Forbehold: Tal pr. 1. januar 2023. Gælder alle almene boliger, ikke kun udsatte områder. Almene boliger er netop tænkt til folk med færre penge.
Landsbyggefonden: Beboere i den almene boligsektor 2023, s. 5-13. Læst i kilden
I de fem parallelsamfund er indkomsten 54,9 % af gennemsnittet i regionen, og 2,3 % er dømt - ca. tre gange landsgennemsnittet.
Forbehold: Områderne er valgt ud, netop fordi de har disse tal. De kan derfor ikke bruges som bevis for, at området er årsagen.
Social- og Boligministeriet: Liste over parallelsamfund pr. 1. december 2025. Læst i kilden
Fra 1986 til 1998 fordelte Dansk Flygtningehjælp flygtninge ud over landet efter kommunernes størrelse. I 1987 boede der flygtninge i 243 af 275 kommuner. Før da boede de fleste i de fire største byer.
Forbehold: Staten valgte kommunen, ikke boligområdet.
Damm, Aarhus Universitet (2004) og Damm og Dustmann (American Economic Review, 2014), s. 1808-1809. Læst i kilden
Der var ingen regler om, at man skulle blive boende. Efter otte år var hver anden flygtningefamilie flyttet fra det område, de blev placeret i.
Forbehold: Gælder børnefamilier, der kom 1986-1998.
Damm og Dustmann (American Economic Review, 2014), s. 1809. Læst i kilden
Ét dansk studie, gengivet i en forskningsoversigt, peger på danskeres fravalg af multietniske byområder. Studiet konkluderer, at fravalget har været langt den vigtigste årsag til, at områderne blev til og bliver ved med at findes. Indvandrere har sværere ved at få private lejeboliger, bl.a. på grund af diskrimination.
Forbehold: Oversigten er skrevet af én forsker. Konklusionen kommer fra hans eget studie fra 2017. Den handler om multietniske byområder generelt, ikke kun om områderne på statens liste.
Skifter Andersen, BUILD, Aalborg Universitet (rapport 2021:10), s. 17 og 162-163. Læst i kilden
Jo flere unge dømte der var i den kommune, en flygtningedreng voksede op i, jo højere var hans egen risiko for at blive dømt: 5-9 % højere for hvert trin op (én standardafvigelse). For piger var der ingen effekt.
Forbehold: Målt på kommuner, ikke boligområder. Det handler om unge kriminelle i nærmiljøet - ikke om hvor mange indvandrere der bor.
Damm og Dustmann (American Economic Review, 2014), s. 1806-1818. Læst i kilden
EU-Domstolen fandt i december 2025, at kriteriet 'ikke-vestlige' ser ud til at afgøre, hvilke områder der bliver udpeget som omdannelsesområder (de tidligere 'hårde ghettoer'). Domstolen fandt også, at beboerne kan blive behandlet ringere. De danske domstole skal nu afgøre, om det er ulovlig forskelsbehandling.
Forbehold: Kun pressemeddelelsen er læst, ikke selve dommen. Sagen er ikke afsluttet i Danmark.
EU-Domstolen, sag C-417/23, pressemeddelelse 164/25. Læst i udgiverens egen omtale
For pigerne er forskellen næsten væk. For drengene handler det især om erhvervsuddannelserne og om forældrenes baggrund.
I PISA-testen er der forskel på elever med og uden indvandrerbaggrund. Forskellen bliver mere end halveret, når man tager højde for forældrenes økonomi og uddannelse og for sproget i hjemmet.
Forbehold: Gælder alle elever med indvandrerbaggrund, ikke kun MENAPT.
VIVE: PISA Etnisk 2022 - hovedresultater (2024), s. 2-5. Læst i kilden
Blandt 30-årige mænd har 17 % af efterkommerne fra ikke-vestlige lande en erhvervsuddannelse, mod 31 % af mænd med dansk oprindelse. 29 % af efterkommerne har kun grundskolen, mod 15 % (2023).
Forbehold: Tallene beskriver forskellen, men forklarer den ikke.
Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2024, tabel 3.5, s. 62. Læst i kilden
36 % af erhvervsskolernes oplæringskonsulenter oplever ofte eller af og til, at virksomheder har krav til elevens etnicitet. 46 % af ikke-vestlige efterkommere er ikke startet på hovedforløbet tre måneder efter grundforløbet. Blandt øvrige er det 27 %.
Forbehold: Lille rundspørge med 110 svar. Den måler konsulenternes oplevelser, ikke faktiske fravalg.
Institut for Menneskerettigheder: Minoritetsetniske elever fravælges til oplæring (2023), s. 1-5. Læst i kilden
Kilder: [1]
Finansministeriet giver selv to forklaringer: mange efterkommere er børn og unge, og for få indvandrere er i arbejde.
En MENAPT-efterkommer kostede i gennemsnit 114.000 kr. i 2018. Ser man kun på dem i den arbejdsdygtige alder (25-64 år), var tallet -5.000 kr. De fleste efterkommere er børn og unge, der går i skole.
Forbehold: Til sammenligning bidrog 25-64-årige med dansk oprindelse med +133.000 kr. Tallene er fra Finansministeriets 2018-udgave. I 2019-udgaven, som vores graf bygger på, er 2018-tallet opgjort til -117.000 kr.
Finansministeriet: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2018 (2021), s. 11-14. Læst i kilden
Hvis MENAPT-indvandrere havde samme tilknytning til arbejdsmarkedet som personer med dansk oprindelse, ville deres samlede minus gå fra 13 til 3 mia. kr.
Forbehold: Et regneeksempel for 2018, ikke en prognose. Finansministeriet skriver selv, at beregningen formentlig sætter effekten for højt.
Finansministeriet (2021), s. 19. Læst i kilden
Kilder: [1]
For kvinder: ja, tydeligt, når det gælder arbejde. For mænd ligger efterkommere lidt lavere end indvandrere. Og på kriminalitet ligger efterkommere højere.
Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en beskæftigelse på 89 (mænd) og 93 (kvinder). Her er dansk oprindelse sat til 100, og alderen er den samme.
Forbehold: 16-64-årige, 2024. Stor spredning: 20-40-årige mandlige efterkommere fra Somalia ligger på 66.
Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2025, tabel 2.4. Læst i kilden
Mandlige efterkommere har et højere kriminalitetsindeks end mandlige indvandrere, når der er korrigeret for alder. Her ligger anden generation dårligere end første.
Forbehold: Indeks for mænd fra ikke-vestlige lande, alle mænd = 100.
Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2024, tabel 6.5. Læst i kilden