Indvandrere i arbejde betaler mere, end de modtager - og gruppens samlede minus er blevet mindre
Tallene her er gennemsnit for en hel gruppe. De betyder ikke, at hver enkelt indvandrer er en udgift: de, der er i arbejde, betaler i gennemsnit mere i skat, end de modtager.
Kort fortalt
Indvandrere fra MENAPT-lande
pr. person i 2019. I 2014: -110.000 kr.
Indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande
pr. person i 2019. I 2014: -29.000 kr.
Dansk oprindelse
pr. person i 2019. Renset for et usædvanligt godt år: +11.000 kr.
Nettobidrag: hvad en person i gennemsnit betaler i skat, minus hvad personen modtager i ydelser og service. Alle aldre. Kilde: Finansministeriet 2019 (revideret 2023), tabel 3.2.
Læs dette sammen med tallene
Tallene på denne side er et regnskab for ét år. De siger ikke noget om, hvad der er rimeligt, og de sammenligner grupper med meget forskellige udgangspunkter.
- Flere i arbejde og højere løn er hovedforklaringen. Blandt de 25-64-årige er flere med dansk oprindelse i arbejde, og de, der er i arbejde, tjener mere: +250.000 kr. mod +130.000 kr. Med samme beskæftigelse ville tallet for MENAPT-indvandrere være ca. 110.000 kr. højere pr. person, og med samme timeløn ca. 69.000 kr. højere. 2019 var desuden et usædvanligt godt år: i 2014-2018 lå tallet for dansk oprindelse mellem +1.000 og +14.000 kr.
- Hvorfor man kom, betyder meget. Personer, der har fået asyl, var i gennemsnit en udgift på ca. 95.000 kr., mens personer, der kom for at arbejde, bidrog med ca. 120.000 kr. Mange fra MENAPT-landene er kommet som flygtninge. Med samme opholdsgrundlag som vestlige indvandrere ville tallet være ca. 60.000 kr. højere - men stadig et minus.
- Alder trækker begge veje. Efterkommere er unge og koster nu til skole og uddannelse. Indvandrere er mest i den arbejdsdygtige alder, og det trækker deres tal op.
- Det er gennemsnit - ikke hver enkelt. Et minus for en gruppe betyder ikke, at alle i gruppen er en udgift. Ca. 13 % af indvandrerne fra MENAPT-lande bidrog med over 150.000 kr. hver i 2019.
- Skat af pensionsafkast tæller med. Skat af pensionsafkast fordeles efter, hvor stor en pensionsformue man har, og pensionsformuerne ligger ifølge Finansministeriet i høj grad hos personer med dansk oprindelse. Renser man for midlertidige udsving, bl.a. i den skat, var bidraget fra personer med dansk oprindelse i 2019 +11.000 kr. og ikke +22.000 kr. Rensningen går begge veje: for indvandrere fra MENAPT-lande bliver tallet -79.000 kr. i stedet for -74.000 kr.
- Virksomhedernes skat følger lønnen. Selskabsskatten fordeles efter lønindkomst. Grupper med høj løn får derfor også en større del af den talt med som deres bidrag.
- Ét år - ikke et helt liv. Regnskabet gælder ét år. Børn, studerende og nyankomne tæller som en udgift nu, selv om mange af dem kommer til at betale skat senere. Det sidste er vores egen bemærkning, ikke Finansministeriets.
Udviklingen
Minusset pr. person blev mindre fra 2014 til 2019 - nyere tal findes ikke
1.000 kr. pr. person, alle aldre. Under nul betyder, at gruppen modtager mere, end den betaler. Efterkommere fra øvrige ikke-vestlige lande ligger næsten som efterkommere fra MENAPT-lande - minusset for efterkommere handler mest om, at de er børn og unge. Kilde: Finansministeriet 2019 (revideret 2023), tabel 3.2.
Efterkommere er unge. Mange er børn og studerende, som koster til skole og uddannelse og endnu ikke betaler skat. Finansministeriet skriver selv, at det er hovedforklaringen på deres minus.
Kun de 25-64-årige
25-64-årige fra MENAPT-landene: efterkommere giver et minus på 5.000 kr. pr. person - indvandrere et minus på 57.000 kr.
Hvad en voksen i den arbejdsdygtige alder i gennemsnit betaler i skat, minus hvad personen modtager i ydelser og service. Til højre for stregen er et plus. Indvandrere og efterkommere fra øvrige ikke-vestlige lande ligger i plus. Kilde: Finansministeriet.
Tallene gælder kun de 25-64-årige. Børn, unge og pensionister er ikke med her - tallene for alle aldre står i grafen nedenfor. For indvandrerne er den vigtigste forklaring på minusset, at færre er i arbejde. Lavere løn spiller også ind. En MENAPT-indvandrer i arbejde bidrog i 2019 med +130.000 kr., mod +250.000 kr. for en person i arbejde med dansk oprindelse.
Hvem giver plus?
35 ud af 100 betaler mere, end de modtager
Hver figur er én ud af 100 indvandrere fra MENAPT-lande i den arbejdsdygtige alder. De grønne betalte mere i skat, end de modtog i ydelser og service. Blandt indvandrere fra øvrige ikke-vestlige lande var det 53 ud af 100, og blandt personer med dansk oprindelse 74 ud af 100.
I arbejde, MENAPT-indvandrer
bidrog en 25-64-årig i arbejde med i gennemsnit i 2019.
I arbejde, dansk oprindelse
Forskellen skyldes bl.a. lavere løn blandt indvandrere i arbejde.
Uden arbejde
Ledige og personer uden for arbejdsmarkedet gav i gennemsnit et minus - i alle grupper, også blandt personer med dansk oprindelse.
Tallene for folk i arbejde: Finansministeriet: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2019 (revideret 2023), s. 18.
Sådan er tallet målt
- Finansministeriet regner ud, hvad hver person betaler i skatter og afgifter. Derfra trækkes det, personen modtager i ydelser og offentlig service (fx skole og sygehus). Fælles udgifter fordeles efter faste nøgler.
- Tallet er et gennemsnit for hele gruppen. Et minus betyder ikke, at alle i gruppen er en udgift, men at dem uden arbejde vejer tungere end dem med.
- Finansministeriet har beregnet, at gennemsnittet for 25-64-årige MENAPT-indvandrere bliver et plus, hvis en tredjedel af forskellen i beskæftigelse til dansk oprindelse forsvinder.
Hvorfor stopper tallene i 2019?
- Finansministeriet har ikke udgivet en nyere opgørelse end den for 2019. Vi har ledt efter udgaver for 2020-2023 uden at finde nogen.
- Der findes altså ikke et officielt tal for, hvad nettobidraget er i dag.
- Det, vi ved om tiden efter 2019, peger mod et mindre minus. Andelen af indvandrere fra MENAPT-9 i arbejde er steget fra 49,9 % i 2019 til 58,1 % i 2024, og folk i arbejde giver plus. Men hvor meget det har flyttet nettobidraget, er ikke opgjort.
Erhvervsindkomst for ikke-vestlige indvandrere
Gennemsnitlig erhvervsindkomst (løn og overskud) i procent af niveauet for personer med dansk oprindelse.
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere tjener nu en større del af det, personer med dansk oprindelse tjener
Den grå linje er personer med dansk oprindelse, sat til 100 %. De to andre linjer viser, hvor meget indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande tjener i forhold til det. Alle over 14 år.
Ikke-vestlige indvandrere tjener i gennemsnit 40.980 kr. mindre om året end personer med dansk oprindelse
Løn og overskud fra egen virksomhed før skat, i gennemsnit pr. person over 14 år. Folk uden arbejde tæller med som 0 kr. - også pensionister, og dem er der flest af blandt personer med dansk oprindelse. Blandt folk i den arbejdsdygtige alder er forskellen derfor større.
I 2008 var forskellen 69.036 kr. Kronerne er ikke renset for prisstigninger, så sammenlign grupperne i samme år. Gælder alle ikke-vestlige lande, ikke kun MENAPT-9.
Læs grafen med forbehold. Gruppen er alle ikke-vestlige lande, ikke kun MENAPT-9. En del af stigningen skyldes, at der er kommet mange nye, som er her for at arbejde - ikke kun, at de, der var her i forvejen, tjener mere.
Hvad er blevet bedre - og hvor er der stadig et stykke vej?
Her går det frem
Minusset pr. MENAPT-indvandrer er blevet en tredjedel mindre fra 2014 til 2019.
Ikke-vestlige indvandreres erhvervsindkomst i forhold til dansk niveau, 2008 til 2025. Gælder alle ikke-vestlige og alle over 14 år - en del af stigningen er nye arbejdsindvandrere.
Her er der stadig et stykke vej
Samlet nettobidrag fra MENAPT-indvandrere og -efterkommere i 2019. Personer med dansk oprindelse bidrog med +112 mia. kr.
pr. MENAPT-efterkommer i 2019. De fleste er børn og unge - men også blandt de 25-64-årige var bidraget svagt negativt i 2018.
Det er det seneste år, Finansministeriet har opgjort. Vi ved ikke, hvordan tallet ser ud i dag.
Sat i perspektiv
Sidens hovedtal vist på tre måder, med alle de grupper, vi har tal for. Vælg selv, hvilken der giver bedst mening for dig.